Det startede i det små
Først kørte et par udvalgte klasser et pilotforløb med WOOF. Sammen med pilotlærerne valgte to skoler i et større skoledistrikt at tage WOOF i brug.
Formålet var enkelt: at undersøge, om løbende indsigt i klassernes trivsel kombineret med målrettede indsatser kunne styrke elevernes trivsel og forbedre læringsmiljøet.
Resultaterne var så lovende, at distriktet traf en strategisk beslutning. I skoleåret 2025/26 blev WOOF rullet ud som distriktets fælles struktur til at forstå og arbejde med trivsel i klasserne – ikke kun i de enkelte klasser og på de enkelte skoler, men på tværs af ledelserne i hele distriktet.
Stigning i humør på tværs af skolerne
På tværs af distriktet forbedrede skolerne systematisk deres trivselsindikatorer. Elevernes humør steg, og andelen af røde flag, dvs. elever med lavt humør, faldt.
Det er jo dejligt, når „trivselsindikatorerne forbedres‟, men den vigtigste pointe er, når man ser på konkrete forbedringer for elever.
Andelen af elever, som gik fra lavt humør til medium eller højt humør, svarer til 109 elever i gennemsnit hver dag.
Det er gennemsnitligt 109 ud af 2900 elever, som tidligere havde en overvejende dårlig dag, som nu har en overvejende god dag. 109 elever som er i skole og som er mere åbne for at udvikle sig fagligt.
Det er ét distrikt i én periode, og vi kan ikke isolere udviklingen, som skyldes WOOF, fra alt det andet, der også skete på skolerne det år.
Men det er et mønster, vi observerer på kryds af skoler, der arbejder med WOOF, og et mønster, vi mener er værd at være meget mere nysgerrig på: at systematik i elevinddragelse i arbejdet med klassetrivsel har en sammenhæng med, at flere elever finder vej tilbage til trivsel og til det sted, hvor de kan åbne op for deres potentiale i skolen.
Hvorfor ser det anderledes ud i stor skala?
Det interessante ved denne case er ikke kun resultatet. Det er også, hvad der sker, når et helt distrikt bevæger sig i den samme retning, sammen: at de deler den samme infrastruktur, data og sprog til at forstå, hvad der foregår i klasserne, og hvordan de skal arbejdes med for at komme bedre steder hen.
Meningsfuld forandring opstår, når skoler udvikler evnen til løbende at forstå, hvad der foregår i klasserne, opdage udfordringer tidligt og handle systematisk på dem.
Når et distrikt får en fælles infrastruktur til arbejdet med trivsel, bliver det muligt ikke bare at handle meget mere kompetent og rettidigt, men også at lære af hinanden, fejre succeser sammen samt at skabe et unikt momentum for både medarbejdere, elever og forældre.
Hver indsats bidrager med erfaring og motivation. Mønstre bliver synlige på tværs af skoler, og gode tilgange kan anerkendes, deles og bruges andre steder.
På den måde bliver distriktet løbende bedre til at skabe de betingelser, hvor eleverne trives.
